Trænger din stol til et nyt sæde, kan du her lære at flette med papirsnor. Der vil være introduktion til planflet og kurvertflet. Stole med planflet ses på stole fra bl.a. J.L. Møller. Kuvertflet er den type flet, som fx er på Y-stolen af Wegner. Du får en grundig indføring til flet og teknikker, så du selv kan arbejde med dine stole. Medbring minimum en egnet (og hel) stol til at flette på. Er du i tvivl, kan du sende et billede af din stol til underviseren. Du må gerne medbringe 2-3 stole. Det vil være individuelt, hvor langt man kan nå.
Der vil være egenbetaling til materialer og redskaber. Ugen byder derudover på morgensamlinger, udflugt, foredrag, aftenaktiviteter og en flot festaften.