Print og redesign v/Mie Nygaard Thomsen
Vi skal finde motiver i hverdagen. Skolens smukke dekorationer, lysets skyggespil gennem vinduet der danner langstrakte udgaver af virkeligheden, de mange farver og motiver i køkkenet, i haven, ved fjorden eller noget helt andet og udvikle egne mønstre til tryk. Jeg introducerer serigrafisk rammetryk, monotryk, frie teknikker, stencils, trykklodser og aqua farver
Vi tager afsæt i genbrugs tekstiler og de mange muligheder for at forny og forlænge anvendelse af tekstiler i god kvalitet. Vi skal trykke på duge, sengetøj eller tekstiler til at sy beklædning eller andet af. Din gamle skjorte, sommerkjole, jakke, nederdel, taske eller andet kan få nyt liv!