Visuel kultur med stopmotion, 3D-animation og apps.

Visuel kultur med stopmotion, 3D-animation og apps

Kunsthøjskolen i Holbæk giver dig nu mulighed for at bruge nogle af tidens mest avancerede visualiseringformer til at skabe animationer, kunstfilm, lave apps og meget mere på kurset Visuel Kultur. Du vil blive undervist af et team af lærere, med henholdsvis kunstneriske og tekniske spidskompetancer. Hovedvægten er lagt på at du selv skal producere, eksperimentere og prøve tingene af. Der indgår oplæg om visuelle effekter (VFX), 3D-animationens historie og cinematografi. Du vil blive præsenteret for en række relevante kunstprojekter og vi skal diskutere og reflektere over samtidens visuelle kultur.

Kurset er særlig interessant for dig, der overvejer at søge ind på et kunstakademi, på animationsskolen i Viborg (The Animation Workshop) eller vil læse moderne- eller visuel kultur på universitetet. Men det er også for dig, der er nysgerrig på computergrafik, animation, video og tidens billedstrøm generelt.

Al nødvendig software til computergrafik, animation, video- og lydredigering vil være til din rådighed på skolen. Faget kræver ingen forkundskaber.

Se mere på: http://www.kunsthojskolen.dk/fag/visuel-kultur/

KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven