Journalistelever til Irak

JOURNALISTELEVER TIL IRAK

Vallekilde Højskoles journalistelever rejser sammen med elever fra Jyderup Højskole til Irak i juni for at 'video-battle' med irakiske bloggere. Her skal de producere film, der tager udgangspunkt i dét at være ung - i Danmark såvel som i Irak. Efterfølgende skal filmene bruges til at skabe opmærksomhed om emnerne i både en irakisk og dansk kontekst. Eleverne skal bo sammen med de irakiske bloggere i to uger i det nordlige Irak, mens de idéudvikler, producerer og færdiggøre deres videoer. Her får de følgeskab af International Media Support (IMS), der er en stor international non-profit organisation, der arbejder med ytringsfrihed, journalistik og demokrati.

Fra Vallekilde Højskole deltager også Michael Strangholt, der til daglig er ansvarlig for vores journalistlinje.

Læs mere om Iraq Video Battle på Facebook, hvor du også kan møde nogle af de irakiske bloggere.

KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven