Et bredt syn på sundhed – betyder ikke et udvandet syn på sundhed

På Suhrs Madakademiet har vi en bred smag - også når det kommer til begrebet sundhed. Derfor var det dejligt at læse højskolebladets tema om sundhed på højskoler. Som altid tankevækkende og bredt belyst.

Den korte, og måske også lidt selvfede konklusion er, at vi som højskoler også på dette område kan bidrage med noget positivt - et bredere og mere nuancere billedet af, hvad sundhed er i relation til det gode liv.

Når vi på Suhrs Madakademiet diskuterer sundhed, er det ud fra den bredest mulige definition, sådan som den kommer til udtryk i verdenssundhedsorganisationen WHOs definition (fysisk, mental og social velbefindende).

Det er den sundhedsopfattelse vi ønsker at møde eleverne med - eller man skulle måske sige - udfordre dem i forhold til. For som man fra Højskolebladet beskriver det, er denne opfattelse langt fra det "sundhedstyranni" som sygdomsbekæmpelse i forhold til livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkohol og motion dikterer. Og milevidt fra den individuelle fokus på træning og sundhedsoptimering som fitnesscentre, sundhedsguruer og slankekure er udtryk for.

På Suhrs Madakademiet er maden naturligvis i centrum og vi er ivrige fortalere for at nydelsen og fællesskabet omkring maden er det vigtigste - og at vi ikke må reducere mad til et spørgsmål om indholdsstoffer og sundhedsværdi i relation til sygdomsbekæmpelse.

Maden er også et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, når man ensidigt fokuserer på sundhed. Her tænker jeg ikke kun på dem, der er sygeligt optaget af sundhed (ortoreksi) eller dem, der udvikler en spiseforstyrrelse, men også på al den ligegyldige og smagsløse mad, der er serveret og publiceret under betegnelsen "sund mad".

Der er altså al mulig god grund til at arbejde på et bredere og mere nuanceret syn på sundhed.

Alligevel har temaet i højskolebladet faktisk fået mig til personligt at vakle lidt.

Når en undersøgelse af sundhedssyn på højskoler kan føre til rubrikker som, at "højskoleelever bliver sundere" på trods af, at de både sover mindre og drikker mere end andre unge, er det udtryk for et udvandet syn på sundhed, hvor man bruger "sundhedskortet" uanset, hvad man skal argumentere for.

Uanset hvor bredt eller smalt man vil definere sundhed, er det stadig nødvendigt at tage de enkelte faktorers betydning op i forhold til hinanden!
Det kan godt være at rygere med et socialt liv får mindre KOL end rygere, der ikke har et socialt liv. Men jeg er overbevist om at ikke-rygerens risiko er væsentligt lavere end den sociale rygers!

Der skal være perspektiv - i min optik hentet i naturvidenskabeligt baseret fakta!
Ellers bliver det brede sundhedsbegreb en sovepude!

Som højskoler må vi tage del i/ansvar for, at unge danskere ud over at være blandt de lykkeligste unge i verden, er på vej ud over afgrunden i forhold til KRAM faktorerne (Kost-Rygning-Alkohol-Motion).

På højskolerne skaber vi sunde fællesskaber - og vi finder nye løsninger på tidens udfordringer!
Vi disker op med lækker veltillavet mad, der også er sund.
Vi skaber gode rammer for fysisk udfoldelse.
Vi er underlagt rygerestriktionerne i Danmark - om vi vil eller ej.

Og vi må nødvendigvis også forholde os til de unges alkoholvaner! 

De må spise, motionere, ryge og drikke som de vil - men i højskolen har vi et ansvar i forhold til de rammer vi tilbyder. Uanset hvad de unge så vælger at gøre, må de ikke gøre det ureflekteret!

Og PS til redaktørerne - KRAM dikterer ikke nul alkohol!

 

KATALOGBESTILLINGSe kurv
Du har ikke bestilt nogen kataloger
Luk kurven